Stand-up magi

Det bedste fra 2 verdener blandet sammen giver den perfekte aften – Stand-up Comedy og stærk magi.

Dennis har vundet priser de seneste år med hans show. Hvilket har resulteret i top placeringer ved bl.a. Tribini´s Tryllepris, DM og senest en 1. Pris til Copenhagen Magic Cup 2019.

Der er fart over feltet og smil på læberne, når Dennis ruller sig ud med sin skarphed og skæve form for humor! Her bliver hele selskabet underholdt og inddraget i “legen”. En særegen blanding af klassisk magi og en rå og kantet stil gør, at hans show er utraditionelt og i særklasse! Det giver det twist, der gør, at han skiller sig ud fra mængden, og efterlader sit publikum med en uforglemmelig og sjov oplevelse. Underholdning bliver bare ikke meget bedre.

Close-up trylleri

Når i vil have magien helt tæt på

“Close Up Magi” er en intim, eksklusiv og ikke mindst en yderst populær form for underholdning. Denne form for trylleri er som sagt meget populær, da alle får mulighed for at opleve magien helt tæt på og i egne hænder, hvilket gør det til en spændende og ekstraordinær oplevelse. Tryllekunstner Dennis Beokow – En mester i fascinerende og tankevækkende close-up trylleri. Hans fingerfærdighed er i verdensklasse – man kan både se og høre at Dennis brænder for det han laver, han er en sand ildsjæl når det kommer til alt hvad der har med trylleri og magi at gøre – blander man det med hans fantastiske væsen, konstante nærværende charme og kærlighed til magi, jamen så får i ikke bare en god oplevelse, men også et sjovt og uforglemmeligt minde.

Mentalisme

Psykologisk manipulation, tankelæsning, forudsigelser og tankekontrol serveret med en humoristisk tilgang.

Hvem har ikke haft lyst til at kunne læse tanker nogle gange? Eller flytte ting ved tankens kraft? Her demonstrerer Dennis det umulige – Lige fra at gætte folks pinkoder til at føle berøring uden at blive rørt – Gør jer klar til at blive forbløffet som aldrig før.
Denne form for underholdning er nok det tætteste man kommer på ægte tankelæsning.